Et kaffehus med fokus på god kaffe og bagværk - et mødested hvor mennesker kan være sammen

Om Os

Bag Arnessted Kaffehus står ægteparret Ane Sund Katborg og Ulrik Falentin Sund. Ane er præst på Hospice Vangen, hvor hun har en deltidsstilling. Ane har stor erfaring indenfor café og restaurationsområdet i Aarhus, hvor hun bl.a var med til at skabe Castenskiold, der på daværende tidspunkt var Skandinaviens største café. En gammel passion og kærlighed for cafébranchen, startede tankerne om Arnessted. Ulrik er psykolog og leder. Udover hans store glæde og interesse for kaffe har han stor erfaring med organisering af virksomheder. Ane er driftsansvarlig og sammen med et skønt team, vil man kunne finde hende bag disken. Ulrik vil primært være at finde i kaffehuset i weekender.Kaffehuset befinder sig i de skønne lokaler i Gravensgade 21. Beliggenheden er fantastisk i den sprudlende ende af Algade, der byder på vin, gin, mad og nu også kaffe og godt bagværk. Arnessted kaffehus har lavet en eksklusiv samarbejdsaftale med Vejgårdbageren, der leverer lækkert bagværk.Kaffebønnerne leveres fra et sublimt kafferisteri Holy Bean på Fyn - sodavand og øl fra Ebeltoft Bryghus, Juice fra Depanneur og vin fra Sigurd Müller.Måske har du bemærket et ekstra “S” i Arnessted. Ane og Ulrik er en sammenbragt familie. Ane og Ulrik har tre sammenbragte børn og Ane fik ved et sjovt tilfælde kælenavnet “Arne”, da en apoteker ved en fejl kom til at kalde hende Arne. Deres børn greb med det samme muligheden for et nyt afvæbnede mødested hos Ane og med derfra har hun kun heddet Arne hjemme. Derfor hedder kaffehuset, med “Arne” i spidsen, naturligvis “Arnes’sted”. Navnet rummer dog også en sjov dobbeltbetydning uden det ekstra S, som også afspejles i logoet. Et arnested er et sted, hvor man mødes og ting opstår. Arne og Ulrik er optaget af at skabe mødesteder mellem mennesker. Derfor ønsker vi også at kaffehuset skal rumme spændende aktiviteter som oplæg, samtalesaloner, små intimkoncerter, strikkeaftener, kaffestop for cykelryttere, løbeklubber og du har måske ideer til mere, så byd endelig ind med forslag.

Arnessted Kaffehus i medierne

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os på følgende kontaktoplysningerAdresse: Gravensgade 21, 9000 AalborgTlf. +45 24 46 17 75E-mailadresse: [email protected]

Det er ikke muligt at reservere bord i kaffehuset

Jobs

Vi søger løbende nye medarbejdere. Hvis du kunne tænke dig at arbejde et sted, hvor vi går op i at levere god kvalitet og give god service til vores kunder, så skriv en mail med en uopfordret ansøgning til [email protected]